Artikel nr 13 fra blad nr 5-2000
Emne: Bladklipp
Hvor lutherske er vi?


Velkommen
Les artikler
Taler - nye  
Taler - arkiv  
Nettbutikk
Møter
Støttefond
Abonnere
Kontakt oss
Av Hans Erik Nissen

Det er lærerigt at læse, hvad Luther har skrevet. Går Vi et par generationer tilbage, havde langt de fleste stiftet bekendtskab med ham gennem hans lille katekismus under deres konfirmandundervisning, men sådan er det ikke i dag. På vort nuværende elevhold drejer det sig kun om 10%. Det på trods af, at den lille katekísmus var et af de skrifter, som Luther selv tillagde den allerstørste betydning. Og det er ikke uden grund. Findes der nogen bog, der så kort og klart siger, hvad kristendom er? 

Budene 

Katekismen begynder med de ti bud. Det er helt klart, at det er Luthers mening, at vi skal holde dem. Luther begynder hver eneste av sine forklaringer til budene med ordene: Vi skal frygte og elske Gud, så ... De ord er meget vigtige. Gennem dem vendes sind. hjerte og tanke mod Gud. I alt står vi overfor ham. Vi bestemmer ikke selv over vort liv. Det gør han. Derfor kommer det ikke an på, hvad vi føler, tænker og mener. men alene på. hvad han har påbudt os. 

Den eller det, som bestemmer over os. er i virkeligheden vores gud. De fleste i vor kulturkreds er deres egen gud. Det gælder også dem. der tror på en gud, som de bruger til, hvad de nu finder for godt. De vil gerne have hans hjælp og trøst og de vil også gerne følge hans bud, men de vil kun gøre det så langt, de finder det rimeligt. De sætter selv grænsen. Den, der sætter grænser for Gud, stiller i virkeligheden Gud under sig. Han ophøjer sig selv over Gud. Dermed har han gjort sig til gud for Gud. 

Et sådant menneske kan Gud ikke frelse. Gud kan kun frelse den, han får lov til at være Gud for. Ville Gud være Gud på vore betingelser, havde han anerkendt os som stående over sig selv, og det er umuligt for ham. Han kan ikke fornægte sandheden. Og sandheden er, at Skaberen står over skabningen. 

Dom efter gerningen 

På dommens dag skal vi dømmes efter vore gerninger. Mange kristne har svært ved at forstå det. Det skyldes, at de ikke har gjort sig klart at der er forskel på at frelses efter sine gerninger og at dømmes efter dem. Guds ord vidner klart, at af lovgerninger bliver intet menneske frelst. Det er alene Jesu forsonergerning, som kan frelse en synder. 

Hvorfor skal vi så dømmes efter gerninger, når alle vore gerninger vidner om, at vi er syndere? Det skal vi, fordi Gud af vore gerninger kan se, hvordan vort forhold er til ham. 

Gud ser, hvad vi søger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv. (Rom 2.7). 

Det nye hjerte 

Med nådepagten følger et nyt hjerte. Gud lægger sin lov ind i vort indre og skriver den i vort hjerte. Med kærligheden til Herren følger bønnen: Ske din vilje! Der er fodspor, som dine fødder søger mod. Der er en, du ønsker at ligne. 

Dit kød vil altid stride mod ånden. Du vil aldrig blive tilfreds med dig selv. Alligevel kan du ikke lade være at tage dit kors op og følge efter Jesus. 

Det er ikke altid muligt for andre at se forskel på genfødt og en uigenfødt. Vi ser kun det ydre, men Gud ser hjertet. Han ser, hvad der sætter os igang. Så længe det er os selv og alt vort eget, der lever inderst inde i os, da tjener vor lydighed til egen forherligelse. Det er anderledes, nå det ikke længere er os selv, der lever, men Kristus lever i os. Da bliver vi i ham, og han bliver i os, og da bærer vi megen frugt. 

Guds vrede og nåde 

Luther slutter sin gennemgang av budene med ordene: Gud truer med at straffe alle dem, som overtræder disse bud. Derfor skal vi frygte for hans vrede og ikke handle mod dem. Men han lover alle, som holde disse bud, nåde og alt godt. Derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre hans bud. 

Det er værd at lægge merke til at Luther bruger udtrykkene: Gud truer med at straffe, og vi skal frygte for hans vrede. Guds trussel og hans vrede skal få os til at elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud. Hermed har Luther ikke sagt alt, men han har understreget en sandhed som i vore dage forties. 

En frelst synder er en kampplads. Bestandigt fristes vi til at give os synden og dens krefter i vold. Når vi gør det, møder Gud os ikke med tilslutning. Hans tålmodighed og overbærehed er stor, men en dag rammes vi af Guds vrede. 

Vi kan hverken i vort eget eller andres liv kortlægge Guds vrede. Hvad det gælder om er at frygte at gøre Gud imod. Vi skal elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud. Det er vejen til nåde og alt godt. Gud give os at gå frem ad denne vej med glæde og frimodighed i det år, som nu er begyndt. 

Båndet 1/97.