| 1. Min æresdragt, mit bryllupsskrud mit hjertes pryd alene, hvormed jeg vil bestå for Gud, er Kristi blod det rene. Jeg af Guds dom nu dømmes ej; thí skylden er betalt for mig, jeg evigt fri skal vaere. |
4. Ja, om end verden, mærk det vel, var tusind gange større, behøvede ej nogen sjæl at gå fortabt - thí større end al den synd, som findes her, er den forløsning, Jesus kær, vor borgensmand har vundet. |
| 2. Det skyldbrev, som imod mig var, til korset fast er slaget. Ej loven fordring på mig har, min plads har Jesus taget, thi han opfyldte lovens bud, jeg er fra straffen friet ud, mit skyldbrev er udslettet. |
5. Så vil jeg ej stå frem for ham i mine egne klæder. Alt mit er ene synd og skam, når jeg i lyset træder. Alt eget udelukket er, end ikke nådens virkning her, alene nåden gælder. |
| 3. Sin løn fik slangen her betalt, thi knust blev da dens hoved; og dette for os alle gjaldt, nu Jesus være lovet! At Satan mistet har sin magt, det ved han selv, dog med foragt og list han det fornægter. |
6. Så vil jeg da alt ondt og godt i Jesu sår begrave, og kun i ham, mit faste slot, min tilflugt altid have, og synge med den skare stor, som jubler histi høje kor: Lov, ære, pris ske Lammet! |
Av Grev Zinzendorf |
|