Artikel nr 09 fra blad nr 3-1998
Emne: TROSLIVET
Hverdagsdragt - højtidsdragt


Velkommen
Les artikler
Taler - nye  
Taler - arkiv  
Nettbutikk
Møter
Støttefond
Abonnere
Kontakt oss
Av Hans Erik Nissen

Megen åndelig fattigdom udspringer af, at en kristen ikke gør sig klart, at i livet som et Guds barn er der to klædninger: en hverdagsdragt og en højtidsdragt. Mange kristne tror, at de kun har én klædning, og det er hverdagsdragten.

Hverdagsdragten 

Troen er aldrig uden gode gerninger. Ingen kommer i en sand livsforbindelse med Jesus uden samtidig at begynde en ny vandring. Der er synder, der aflægges. En kamp på den indre front er begyndt. Kødet begærer mod Ånden, og Ånden mod kødet. 

Samtidig kalder Herren ind i en tjeneste i Guds rige. En del af denne er åbenbar, men det meste er skjult. Opgaverne er forskellige. Mange i Guds menighed trænger til besøg og opmuntring. Kaldet til at være med i tjeneste for unge og ældre er stærkt. Missionen er heller ikke en sag for særligt interesserede. Der skal mange hænder til at bære den frem for Gud og til at give missionærer og indfødte medarbejdere brød på bordet hver dag. 

Og så den skjulte side af hverdagsdragten: En vigtig del af din tjeneste er alene kendt af Gud. Den har en betydning, som vi ikke fatter. Ligesom vi legemligt ville falde sammen, hvis vi ikke blev holdt oppe indefra, således fører hellige mænd og kvinder velsignelsen ned over Guds børn gennem den tjeneste, de udfører skjult for al verden. 

Din hverdagsdragt ligger rede i samme øjeblik du bliver et Guds barn. Dit navn står på den. Det er ikke en frivillig sag, om du vil iføre dig den. Det skal du gøre, i og med at du er en kristen. Alligevel er det ikke sådan, at Herren tvinger dig. Han vil glædes over, at du går i Jesu spor af fri vilje og kærlighed. 

Uden hverdagsdragt 

Der er kristne, der ikke vil bære hverdagsdragten. De falder fra troen. Der er ingen mulighed for at bevare livet i Gud, hvis du ikke vil leve det kristne liv. Din kristendom bliver uden jordforbindelse. Du bliver en forstandskristen, og det er der ikke nogen frelse i. Det er med hjertet, man tror til retfærdighed. 

Kun hverdagsdragt 

Hvor er det svært at blive midt på vejen. Det gælder i talrige spørgsmål. Der er nemlig også kristne, der ikke vil have andet end hverdagsdragten på. Det er den, de bestandigt er optaget af. Naesten alle deres tanker kredser om, hvordan de skal være, og hvad de skal gøre. 

Uden de selv gør sig det rigtig klart, er mange endt i lovtrældom. Kristenlivet tappes for glæde. De slider sig ud på selvvirksomhedens vej. De bliver både skuffede over og bitre mod medkristne, der har ladet dem være ene om arbejdet. 

Der er en dyb sammenhaeng mellem dette og den kendsgerning, at hverdagsdragten altid er både hullet og plettet. Aldrig bliver min tjeneste for Gud, som den skulle have været. Altid anklager den. Der er så meget, der mislykkes. Her i denne verden er synden med i alt, og giver alt det skønne en fremmed, vrang gestalt. Således synger Lina Sandell, og hun har ret. 

Derfor fyldes du af mismod, når du i ensomme timer betragter din hverdagsdragt. Hvad blev det til? Hvad fik jeg udrettet gennem de mange år? Hvorfor blev mine drømme og min dvbe længsel ikke virkeliggjort? 

Højtidsdragten 

En kristen skal ikke frem for Gud i hverdagsdragten. Det glemmer du tit, når du holder dommedag over dig selv. Gud har givet dig en anden dragt. Det er bryllupsklædningen. Det er den, som du er iklædt, når du skal frem for Herren. Da duer dine laser og pjalter ikke. 

Jeg er overbevist om, at grunden til megen nød og fattigdom blandt Guds børn hænger sammen med, at mange kristne sjældent ser sig selv i denne dragt. De tør ikke se sig selv fuldkomne i, hvad en anden har gjort for dem. 

Men jeg vil bede dig om flittigt at se dig selv i den mest fuldkomne af alle klædninger: Jesu retfærdigheds hvide, rene og skinnende dragt. 

Det er en dragt, som du aldrig har gjort dig fortjent til at bære. Det har en anden gjort i dit sted. Den er ikke vævet af dine gerninger. Hver eneste tråd i den bærer Jesu præg. Han slap sin egen herlighed, for at du skulle hylles evigt i den. Og han gjorde det på en eneste dag. Først led han sig gennem livet under menneskers hån og spot. Dernæst bar han alle dine synder op på korsets træ, hvor han blev sonoffer for Gud. Og så skænkede han dig hele sit værk uden nogen værdighed og fortjeneste fra din side. 

Hvad er din egen ufuldkommenhed mod nådens herlighed? Hvad betyder det, at så meget er mislykket for dig, når alt er lykkedes for Jesus. Hvad betyder det, at der bestandigt er underskud på din konto, når der er evigt overskud på hans? Har du tænkt på, at hele Jesu rigdom er din? Du mangler absolut intet. Det egentlige i dit liv kan ikke blive bedre end det er. Intet kan føjes til Jesu kærlighed. Den er fuldkommen i følelse, vilje og gerning. 

Lovsangstonen 

Hvor er det befriende at høre lovsangstonen. Og vi hører den virkelig i dag. Blandt os har vi kristne, hvis hjerter er fyldt af Jesus. Træffer du dem alene, kan de ikke lade være med at åbenbare det for dig. Mange af dem har det svært i det ydre. De har det heller ikke let på den indre front. Deres ånd er sønderbrudt. Gud har gjort dem til intet. Samtidig ser de evangeliets herlighed. De ser, at de er frelst helt og fuldt af Jesus. De kan ikke blive trætte af at prise Herren for den frelsesklædning, som han har klædt dem i. Bryllupsklædningen er et eje, som de ikke kan sammenligne med noget andet. Den er ganske enkelt deres alt. De må juble og prise Herren for den. 

Mødet med sådanne kristne skaber en fornyet frelsesglæde i ens hjerte. Deres hjertes tilstand føder en bøn i ens eget indre: Herre, åbn mine øjne, så jeg ser min bryllupsklædnings herlighed.